Velkommen

Greve Produktionsskole anvender familiesamarbejde som metode til at imødegå et stort fravær og frafald blandt nydanske elever. Et stort fravær hos en elev er en indikator for et muligt frafald. Derfor har produktionsskolen styrket indsatsen mod fraværet gennem projektet ”Fastholdelse i uddannelse gennem familiesamarbejde”.

Familierne bliver inddraget og informeret om uddannelsesmæssige forhold og sammenhængen mellem fravær og frafald. Således klædes de på til at være aktive medspillere i forhold til at støtte deres børns uddannelsesforløb. Gennem samtaler med familierne får produktionsskolen ligeledes kendskab til familiernes ambitioner, forventninger og eventuelle barrierer i relation til deres børns uddannelsesforløb.

”Familie” skal opfattes bredt, idet der menes voksne personer, som enten er elevens forældre, værge, ægtefælle eller familiemedlemmer. Personer der i praksis har afgørende betydning for elevens udvikling.

Arbejdet støttes af Integrationsministeriet i år 2007.

Denne blog udgør min eksterne dagbog som projektmedarbejder. Den interne blog og kalenderen kan kun læses af projektgruppens medlemmer. Læs evt. beskrivelse af projektet nederst på siden.

23 januar 2007

Samarbejde med Job & Erhvervsservice

Jeg har i dag haft møde med integrationsmedarbejder Susan Namata Nørskov-Jensen fra Center for Job & Erhvervsservice i Greve Kommune. Hun skal til at etablere et familiesamarbejde omkring de ældste elever i folkeskolerne i Greve Kommune, hvilket ligger i god tråd med vores arbejde. Vi aftalte at arrangere et fælles informationsmøde for forældre indenfor den kommende 1½ måned.

Ligeledes har Bent Schmidt (vejleder) og jeg for en uge siden haft besøg af Rikke Mygind fra samme sted, som orienterede os om mulighederne for at sende unge nydanskere på højskole.

22 januar 2007

Begyndelsen

Det er med ydmyghed, jeg indleder dette arbejde med at etablere et samarbejde mellem produktionsskolen og familierne til produktionsskoleeleverne. Jeg har selv været med til at fostre idéen om et sådant projekt, og jeg har læst mange undersøgelser, der anbefaler, at uddannelsesinstitutionerne indleder samarbejde med nydanske familier. Men viden er ikke nogen garanti for succes i praksis.

Vores oprindelige tanker om medarbejdere i forbindelse med projektet var, at der skulle ansættes en nydansker som medarbejder, fordi det ville medføre en række fordele ved kontakten til familierne.

På grund af et faldende elevtal og deraf følgende nedskæring i medarbejderantallet har det dog ikke faldet naturligt med en nyansættelse på dette felt. Ligeledes vil det ikke være entydigt fordelagtigt at lade en nydansker kontakte familierne, fordi denne medarbejder jo vil repræsentere en bestemt etnicitet, som kan besidde konfliktpotentiale i forhold til andre etniske grupper.

Projektet skal gennemføres i samarbejde med Integrationsministeriets kampagne "Brug for alle unge", hvorved jeg forventer at kunne hente sparring og inspiration.

Mit eget erfaringsgrundlag for at gå ind i projektet består i en interesse for feltet, som rækker 10 år tilbage. På daværende tidspunkt påbegyndte jeg min læreruddannelse, og jeg læste mig ind på feltet i løbet af uddannelsen. I 2002 arbejdede jeg med drengene fra banden Emanos i Hundige. I 2004-2006 var jeg værkstedslærer for mange nydanske piger og tilegnede mig et indblik i det kulturelle spændingsfelt, som mange af dem lever i.

Det er med et dybfølt ønske om at kunne være med til at reducere spændigerne mellem de unge og familierne, at jeg indleder nærværende arbejde. Men det er også med en bevidsthed om, at jeg intet kan uden familiernes tillid.