Konflikter

Ramadanmåneden har været præget af ekstra mange sygemeldinger og familiekonflikter. På grund af projektets begrænsede længde (1 år) kan vi ikke opnå så dybdegående relationer til familierne, at vi kan få lov til at indgå som mæglere i familiekonflikterne. Og nogle konflikter kan være så voldsomme, at vi må inddrage andre fagfolk i sagerne.

Men selvom vi oplever større fravær og har begrænsede handlemuligheder i forbindelse med familiekonflikterne, så er det dog stadig helt afgørende, at vi har etableret en relation til de unge og familierne. Når der er etableret en relation, fører familiekonflikterne stadig til fravær, men ikke til frafald, fordi de unge benytter relationen som tilflugtssted.

Elevudtalelser

Kommunikationskonsulent Mette Gregersen fra LXP Consulting har for Integrationsministeriet gennemført nedenstående interview med tre elever, som er tilknyttet projektet.

Elev: Mine forældre støtter mig. Men de har også lidt mistet håbet, og der er det rigtig godt, at Johan støtter mig og fortæller mine forældre, at de godt kan tro på det, fordi jeg nok skal gøre det godt denne gang.

Elev: Det gode ved det her projekt er, at skolen og forældre arbejder tæt sammen. Så ved forældrene mere om, hvad vi laver. Så jeg synes, de skal blive ved med forældresamarbejdet som en fast ordning.
Elev: Johan har hjulpet mig meget. Hvis han ikke var her, tror jeg ikke, jeg var kommet videre.
Elev: Jeg tror også, jeg var stoppet.

MG: Hvad kan han, som er særligt?
Elev: Han fortæller os, hvilke muligheder vi har. Han gør ikke bare som de andre: Du kan starte på teknisk skole eller du kan gøre det og det. Han går ind i det, jeg lige netop vil. Han går ikke ind og gør sådan, at jeg starter et sted, hvor jeg ikke vil starte. Og han gør det nemmere for en. Han foreslog mig fx at tage 10. klasse på to år, fordi han ved, hvordan jeg har det, når jeg bliver stresset. Og det er rigtigt, det er meget nemmere for mig, fordi det ikke bliver så presset.

MG: har Johan også hjulpet dig?
Elev: Ja, jeg har ikke haft ham på så længe, men han har hjulpet mig rigtig meget. Han støtter mig. Hvis Johan ikke havde været på, så havde jeg ikke været lige så meget i skole. Så havde jeg pjækket, ligesom jeg gjorde i folkeskolen, og så stopper jeg lige pludselig.

Elev: Bare det at der er en, der ringer og lige viser lidt interesse.
Elev: Og han presser ikke på. Han fortæller det på en god måde. Den måde, han gør det på, er rigtig god. Johan kan jeg fortælle alt til, for jeg ved, at det ikke kommer videre. De andre kan jeg ikke fortælle det til, for der ved jeg ikke, om det kommer videre.

STATUSRAPPORT august

STATUSRAPPORT FOR
Særlig indsats for børn og unge


1. Generelle oplysninger
Journalnummer: 2006/324-2408

Projektnavn: Fastholdelse i uddannelse gennem familiesamarbejde

Tilskudsmodtagers navn: Greve Produktionsskole

Kontaktpersons navn og e-mail: Johan Linde jl@produktionsskole.dk

Bevillingsperiode: 1. januar 2007 – 31. december 2007

Bevilget beløb: 610.463 kr.

Geografisk område for projektet: Hovedstadsområdet


2. Resume af projektet
Greve Produktionsskole anvender familiesamarbejde som metode til at imødegå et stort fravær og frafald blandt nydanske elever. Et stort fravær hos en elev er en indikator for et muligt frafald. Derfor har produktionsskolen styrket indsatsen mod fraværet gennem projektet ”Fastholdelse i uddannelse gennem familiesamarbejde”.
Familierne bliver inddraget og informeret om uddannelsesmæssige forhold og sammenhængen mellem fravær og frafald. Således klædes de på til at være aktive medspillere i forhold til at støtte deres børns uddannelsesforløb. Gennem samtaler med familierne får produktionsskolen ligeledes kendskab til familiernes ambitioner, forventninger og eventuelle barrierer i relation til deres børns uddannelsesforløb. Dette gensidige kendskab skaber grundlag for et samarbejde om elevernes planlægning og gennemførelse af et uddannelsesforløb.
”Familie” skal opfattes bredt, idet der menes voksne personer, som enten er elevens forældre, værge, ægtefælle eller familiemedlemmer. Personer der i praksis har afgørende betydning for elevens udvikling.



3. Igangsatte initiativer

Følgende initiativer er iværksat:
- Ansættelse af projektleder og projektmedarbejder
- Oprettelse af administrativt system: Googlekalender, blog (http://familiesamarbejde.blogspot.com) og dataark til noter, samtykkeerklæring og statistik
- Samarbejde med integrationsmedarbejdere i Greve Kommune.
- Opsøgning af etniske klubber i Greve Kommune
- Indledende samarbejde med etnisk klub i Hundige (forældregenerationen)
- Gentagne besøg hos/af familierne
- Løbende uddannelsesmæssig og personlig vejledning til elever og familier
- Løbende orientering på lærermøder og samarbejde med lærere og vejledere
- Orientering om projektet til vejledere fra andre produktionsskoler
- Informationsmøde for familier og andre ressourcepersoner omkring de unge nydanskere. Ved informationsmødet deltog integrationsminister Rikke Hvilshøj og to rollemodeller fra Integrationsministeriets kampagne "Brug for alle unge" 29. marts
- Opfølgning på etnisk danske elever med stort fravær
- Undervisning og orientering om projektet på produktionsskoleforeningens tværkulturelle træningsseminar 11. – 12. april
- Orientering om projektet på Greve Produktionsskoles hjemmeside (www.greveproduktionsskole.dk) og produktionsskoleforeningens hjemmeside (www.psf.nu)
- Samarbejde med Mission Integration omkring opsøgende arbejde og jobbazar i Hundige 14. – 16. maj
- Pressemeddelelse om projektet udsendt til og offentliggjort i lokal- og dagblade i uge 8


4. Eventuelle ændringer i projektet
Projektets gennemførelse og mål blev konkretiseret og beskrevet i et notat ved et møde i Integrationsministeriet, tirsdag d. 6. februar 2007 kl. 10.00 mellem Preben Holm og Johan Linde.

Ifølge notatet rækker anden måleperiode fra 21. april til 6. juni. Da elevernes fremmøde indtastes hver anden uge i det administrative system, har det af hensyn til skolens sommerferielukning og skrivning af statusrapporten ikke været muligt at medtage den sidste uge i anden måleperiode. Således strækker anden måleperiode sig fra 21. april til 29. juni.

Ifølge ansøgningen punkt 19 skal skemaerne til forløbsplaner ændres, så der tages højde for familiesamarbejdet. Vi har ikke indarbejdet familiesamarbejdet i forløbsplanerne, men oprettet selvstændige dataark med en tættere opfølgning på eleverne. Forløbsplanerne bearbejdes hver 3. måned af værkstedslærerne. Dataarkene bearbejdes løbende af projektmedarbejderen, der fungerer som uddannelsesmæssig og personlig vejleder for projektets elever og familier.

Viceforstander Jákup Heinesen afløser Jens Barfred i stillingen som projektleder pr. 1. august 2007, idet Jens Barfred tiltræder en stilling i en anden virksomhed.



5. Foreløbige resultater
Ved projektets begyndelse havde vi en atypisk sammensætning af nydanske elever, idet en usædvanlig stor del af dem ikke kom fra mellemøstlige lande. Disse elever havde et usædvanligt lille fravær. Men vi har efterfølgende genindskrevet nogle elever, som tidligere har været elever på skolen og har haft stort fravær. Disse elever tilhører i høj grad målgruppen, og det var dem, vi i sin tid skrev projektet til, idet de i deres tidligere forløb havde et fravær på mere end 50 %.

Den generelle erfaring fra projektet er, at det er lykkedes at fastholde nogle elever, som under normale omstændigheder ville droppe ud. Men denne fastholdelse har også betydet risiko for et større fravær, da netop disse fastholdte elever har tendens til stort fravær. I disse konkrete sager har familiesamarbejdet dog haft en betydelig effekt på elevernes fremmøde.

I løbet af første måleperiode (1/2 – 20/4) har vi indskrevet 7 elever og udskrevet 9 elever. 3 elever blev udskrevet til beskæftigelse og 4 elever blev udskrevet til uddannelse, mens de sidste to blev udskrevet til frafald. De to frafaldselever nåede ikke at indgå i det egentlige projektarbejde. Der blev dog gennem familiesamarbejde fulgt op på den ene elev, som efterfølgende kom i arbejde. For den anden elevs vedkommende havde familien så få ressourcer, at de ikke var i stand til at indgå i et samarbejde, og eleven bosatte sig midlertidigt i Jylland.

I løbet af anden måleperiode (21/4 – 6/7) har vi indskrevet 9 elever og udskrevet 0 elever.

Det gennemsnitlige fravær for nydanske elever i første måleperiode (20 elever) var 18,3 %. Det højeste fravær i perioden var på 49,4 %, og det mindste fravær var på 0 %. Det gennemsnitlige fravær for nydanske elever i anden måleperiode (24 elever) var 20,9 %. Det højeste fravær i perioden var på 59,4 %, og det mindste fravær var på 0 %.

Det har haft væsentlig betydning for resultatet i anden periode, at værkstedslærerne i halvdelen af perioden har ført en stram mødepolitik, som har betydet, at elever, der er kommet mere end 15 minutter for sent om morgenen, er blevet sendt hjem resten af dagen. Mange af de nydanske elever har store udfordringer med hensyn til at møde rettidigt om morgenen. Derfor har disse gentagne gange oplevet at blive hjemsendt ved forsinket fremmøde, og en del af dem har ved udsigten til at komme for sent valgt at blive hjemme hele dagen.

Denne praksis med hjemsendelse af forsinkede elever har ligeledes hindret projektmedarbejderen i at hente udeblevne elever. Værkstedlærerne er ved et ekstraordinært lærermøde 28/6 blevet gjort opmærksomme på problematikken.

I forhold til projektets ansøgningsgrundlag er der sket en positiv udvikling, idet det gennemsnitlige fravær for nydanske elever på daværende tidspunkt i år 2005 lå på mere end 25 %. I hele år 2006 havde de nydanske elever et gennemsnitligt fravær på 38,9 %.



6. Foreløbige generelle erfaringer med projektet

Der kan ikke opstilles én effektiv procedure i forbindelse med samarbejdet med familierne. Der må derimod anvendes mange forskellige og individuelle metoder i samarbejdet, hvor målet altid er opbygning af relationer.

Det har ikke vist sig nødvendigt at afstemme forventninger til tidsforbrug og servering i forbindelse med hjemmebesøg.

Den største pædagogiske udfordring i projektet er at vinde både elevernes og familiens tillid, hvilket kan være en svær balanceakt, hvis eleven ønsker at opretholde muligheden for at leve efter forskellige normsæt alt afhængig af konteksten. Dette er dog lykkedes i tilfredsstillende omfang både i forhold til eleverne og familierne. Familierne er meget gæstfrie og næsten altid villige til at modtage et besøg.

Derimod er det en større udfordring at få familierne til at besøge skolen, hvilket vi anser som afgørende for, om familien har opnået tillid til systemet. Vi anser det som udtryk for en høj grad af fremmedhed hos familien, hvis ikke familien ønsker at besøge skolen. Det er derfor fortsat en udfordring at nedbryde fremmedheden og vinde familiernes tillid.

Det er vigtigt, at institutionen præsenterer sig gennem én person over for både eleverne og familierne, fordi eleverne er ofte veltrænede i at kontrollere deres omgivelser ved at udsende forskellige signaler til forskellige personer. Den personlige, sociale og uddannelsesmæssige vejledning og kontakten til familien skal så vidt muligt varetages af den samme person, fordi det giver mulighed for en entydig kommunikation og tillidsfulde relationer.

Status maj 2007

Succeskriteriet for projektet ”Fastholdelse i uddannelse gennem familiesamarbejde” er mindre fravær og bedre udslusningsresultater, og midlet er familiesamarbejde. Fraværet kategoriseres som henholdsvis "sygdom" og "andet fravær" og måles i procent af det samlede timetal i måleperioden. Målet er at opnå et samlet fravær på mindre end 15 %.

Den største pædagogiske udfordring i projektet er at vinde både elevernes og familiens tillid, hvilket kan være en svær balanceakt, hvis eleven ønsker at opretholde et dobbeltliv. Min vurdering er dog, at dette er lykkedes i tilfredsstillende omfang. Familierne er meget gæstfrie og næsten altid villige til at modtage et besøg.

Derimod er det en større udfordring at få familierne til at besøge skolen, hvilket jeg anser som afgørende for, om der er opnået tillid eller ej. Jeg anser det som udtryk for en høj grad af fremmedhed hos familien, hvis ikke familien ønsker at besøge skolen. Det er derfor fortsat en udfordring at nedbryde fremmedheden og vinde familiernes tillid. Denne udfordring tages blandt andet op ved hjælp af formelle familiemøder i begyndelsen af juni 2007.

I løbet af projektperioden foretager jeg fem målinger af fraværet hos målgruppen. Disse målinger foretages ved udtræk fra Timersystemet på følgende tidspunkter: 1. februar (anvendes som reference), 20. april, 6. juli, 10. oktober og 20. december. Således strækker første måleperiode sig fra 1. februar 2007 til 20. april 2007.

Jeg har i løbet af første måleperiode frygtet, at indsatsen ikke ville kunne aflæses i det statistiske materiale, fordi det lykkedes at fastholde nogle elever, som under normale omstændigheder ville droppe ud. Fastholdelsen betyder nemlig risiko for et større fravær, da netop disse elever har tendens til stort fravær. I de konkrete sager har jeg dog erfaret, at familiesamarbejdet har en synlig effekt på elevernes fremmøde.

Jeg har været på hjemmebesøg hos 61 % af familierne. Mit mål er at besøge 75 % af familierne. De familier, jeg ikke har besøgt, har hovedsageligt været familierne til de elever, som blev udskrevet i løbet af den første måned og familier, som har besøgt skolen.

Ved projektets begyndelse havde vi en atypisk sammensætning af nydanske elever, idet en usædvanlig stor del af dem ikke kom fra mellemøstlige lande. Eleverne fra de ikke mellemøstlige lande havde markant mindre fravær. Men vi har efterfølgende indmeldt nogle elever, som tidligere har været elever på skolen og har haft stort fravær. Disse elever tilhører i høj grad målgruppen og var dem, vi i sin tid skrev projektet til. De havde i deres tidligere forløb et fravær på mere end 50 %, hvilket utvivlsomt gjorde det mere udfordrende at nå projektets kvantitative mål.

Det samlede fravær for nydanske elever i første måleperiode (18 elever) var 18,3 %. Det højeste fravær i perioden var på 49,44 %, og det mindste fravær var på 0 %.

I forhold til projektets startdato 1. februar er der sket en lille positiv udvikling, idet det samlede fravær på daværende tidspunkt var 20,19 %. I forhold til projektets ansøgningsgrundlag er der ligeledes sket en positiv udvikling, idet det samlede fravær på daværende tidspunkt var over 25 %.

På det informative niveau har jeg i første måleperiode orienteret lærere og vejledere på skolen om projektet. Ligeledes har jeg holdt et oplæg ved Produktionsskoleforeningens tværkulturelle seminar og arrangeret et informationsmøde for familier og andre ressourcepersoner omkring de unge nydanskere. Ved informationsmødet deltog integrationsminister Rikke Hvilshøj og to rollemodeller fra Integrationsministeriets kampagne "Brug for alle unge".

Mit indlæg ved informationsmødet

Familien som ressource i unge nydanskeres uddannelsesforløb

En ressource er en kilde, en reserve eller en skat, som man kan hente fornyet kraft eller rigdom i, når man løber tør et andet sted. Hvis man arbejder hårdt og næsten ikke har flere kræfter til at gennemføre arbejdet, så kan ekstra ressourcer i form af mad, vand eller en hjælpende hånd være det afgørende for, om arbejdet lykkes.

Hvis ikke der er flere ressourcer, så lykkes vores arbejde ikke. Men når det er lige ved at mislykkes, så kan vi til tider være heldige og finde en glemt kilde, en ekstra reserve eller en skjult skat. Sådan en glemt kilde eller skat er familierne for uddannelsessystemet.

82 % af alle unge gennemfører i dag en ungdomsuddannelse, men målet er, at mindst 95 pct. af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. Det er en meget stor opgave for uddannelsessystemet, som vi der arbejder med feltet til hverdag til tider finder helt umulig. Vi kan til tider synes, at vi allerede nu har brugt alle midler for at få arbejdet til at lykkes og simpelt hen ikke kan løbe hurtigere, end vi allerede gør.

I denne situation er det, at vi har brug for en glemt kilde eller skjult skat. Og jeg tror, vi har fundet en ressource, som kan hjælpe os et stykke på vej. Familierne, som vi som uddannelsessystem til tider har tolket som en hindring for de unges udvikling, er i virkeligheden en glemt kilde.

For tiden er andelen af nydanske elever på Greve Produktionsskole historisk lav (ca. 10 %), hvilket vi blandt andet tilskriver højkonjunkturen, som bevirker, at det er lettere for unge nydanskere at finde arbejde som ufaglærte. Det er positivt, fordi deltagelsen på arbejdsmarkedet er afgørende for integrationen, men det er samtidig skræmmende, fordi det fastholder en gruppe som ufaglærte. Når lavkonjunkturen rammer os, vil disse stå forrest i køen til at blive arbejdsløse.

For 1½ år siden var mellem 25 % og 30 % af eleverne på Greve Produktionsskole nydanskere. Og vi fandt det ekstra vanskeligt at få denne gruppe videre i uddannelsessystemet. Samtidig fandt vi en interessant sammenhæng mellem elevernes forløb på produktionsskolen og deres udslusning. Jo længere forløb eleverne havde på skolen og jo mindre fravær, desto bedre blev udslusningsresultaterne. Hvis eleverne havde stort fravær, og hvis deres forløb på skolen var meget kort, så var der stor sandsynlighed for, at de blev udsluset til ledighed. Hvis de mødte stabilt hver dag og var her i mindst tre måneder, så var der stor sandsynlighed for, at de blev udsluset til uddannelse.

En meget stor del af kampen om gennemførelse af en uddannelse står således om morgenen kl. 7.00. Her er familierne en uvurderlig ressource i kampen, og vi ønsker at bruge denne ressource.

Derfor søgte vi og fik midler hos Integrationsministeriet til det projekt, som vi kalder ”Fastholdelse i uddannelse gennem familiesamarbejde”. Formålet med projektet er at formindske fraværet og forøge deltagelsen på produktionsskolen, således at eleverne kan udsluses positivt til et uddannelsesforløb.

Midlet til at formindske fraværet er samarbejde med familierne. Samarbejdet består i hjemmebesøg, telefonisk kontakt og familiernes besøg på skolen. Målet med familiernes besøg på skolen er at øge kendskabet til produktionsskolen, til projektet og til uddannelsessystemet generelt.

Projektet har nu kørt i 2 måneder, og resultatmæssigt kan jeg allerede nu sige, at nogle af de elever, som sidder her i dag, ikke ville være elever på skolen mere, hvis ikke det var for vores samarbejde med familierne.

Vores tilgang til arbejdet er anerkendelse. Vi ønsker at fortælle familierne, at de er absolut betydningsfulde og har afgørende indflydelse på de unges uddannelsesforløb. Uddannelsessystemet kan ikke alene magte den opgave, det er at få de unge til at gennemføre en uddannelse. Det må ske gennem et samarbejde mellem den unge, skolen og familien.

Vi ønsker at anerkende de unge og den udfordring de har i at skulle navigere i meget forskellige kulturelle sammenhænge. Og så ønsker vi at mindske deres udfordring ved rent fysisk at mindske afstanden mellem kulturerne.

Vi oplever, at størrelsen af fremmedheden har stor betydning for, om uddannelsesforløbet lykkes. De kulturelle forskelle er ikke det væsentligste, men det væsentligste er følelsen af at være fremmed. Jo større denne følelse er, desto sværere er det at finde sig til rette i uddannelse eller arbejde. Denne følelse kan ikke nedbrydes gennem systemer men kun gennem relationer.

Jeg besøger familierne som repræsentant for det danske uddannelsessystem, men også som et ganske almindeligt menneske. Når familierne byder mig indenfor i deres hjem, viser de mig stor imødekommenhed. En personlig kop te eller kaffe kan have langt større betydning en ti professionelle breve.

I mødet med familierne nedbrydes nogle af de forestillinger, jeg har opbygget gennem arbejdet med de unge. Det findes, men det er yderst sjældent, at familierne udtrykker faste forventninger til, hvad de unge skal uddanne sig til. De fleste ønsker bare, det skal gå deres børn godt. Og de fleste kæmper for at få de unge af sted i skole hver dag.

Integration og integritet
Hvert sekund sker det flere gange rundt om på kloden, at to mennesker møder hinanden, rødmer lidt, og lidt senere kommer der børn ud af det. Den lille familie lever i en kultur, som viser nogle bestemte retninger for livet. Disse retninger opleves som naturlige og positive for den lille familie. Kulturen indeholder bestemte arbejdsfunktioner og familiens medlemmer får forskellige roller, som bestemmes i forhold til kulturen.

Men den dag, hvor de rives ud af kulturen, nedbrydes de naturlige roller, og familien tvinges til at forstå sig selv i forhold til nogle nye kulturer. Nogle af børnene vil vælge roller i forlængelse af familiens traditionelle kultur, men andre vil vælge roller med udgangspunkt i nogle af de nye kulturer.

Desværre sker det alt for tit, at nogle af børnene bliver splittede mellem to forskellige roller. De kommer til at leve et dobbeltliv uden integritet. Det betyder, at de udenfor hjemmet er én person og i hjemmet en anden. Denne situation tvinger dem til at lyve, både over for familien og over for skolen. Og det skaber frustrationer begge steder.

Det er utroligt frustrerende for familierne, når de oplever, at de ikke kan stole på deres børn. Og ud af denne frustration vokser mange af de negative historier, vi hører om i medierne. Familierne oplever, at selvom de forsøger at imødekomme den unge, så vokser afstanden bare.

Men det er mindst lige så frustrerende for de unge selv. De kan ikke få deres liv til at fungere, fordi de to roller ikke harmonerer. De danner sig helt urealistiske forventninger om lykken i et frigjort liv, og oplever familien som en hindring for dette. Samtidig ønsker de ikke at miste familien.

Mange af de forestillinger, vi som indfødte danskere gør os om nydanskere, stammer fra dette billede, hvor det er halvdelen af den splittede person vi lytter til – for denne halvdel giver nemlig et negativt billede af den anden halvdel.

Forventningen i arbejdet her på skolen er, at vi ved at lade de forskellige kulturelle retninger berøre hinanden kan mindske behovet for splittelse og dobbeltliv. Når familien og skolen samarbejder får vi en forståelse for hinanden, og vi hindrer, at de unge kan manipulere med skolen eller familien.

Informationsmøde

Torsdag den 25. marts holder vi informationsmøde med deltagelse af integrationsministeren. Formålet med mødet er at samle familierne og relevante ressourcepersoner omkring de unge, og inddrage dem i en fælles indsats for de unges uddannelsesmæssige fremtid. Informationsmødet foregår på Tune Kursuscenter og har følgende program:

15.00 Åbning med let anretning
15.30 Velkomst og uddannelsesvejledning
16.00 Integrationsminister Rikke Hvilshøj
Familien som ressource i unge nydanskeres uddannelsesforløb
16.15 Forældrerollemodel
En forældres erfaring med betydningen af at støtte sit barn
16.35 Ung rollemodel
En ungs erfaring med betydningen af støtten fra familien
16.55 Afrunding
17.00 Individuelle samtaler
Besøg på værkstederne og samtale med vejleder/værkstedlærer
18.00 Slut

I børnenes vold

Forestil dig, at du tvinges til at rejse væk fra Danmark og bosætte dig i Yemen med din familie. Du kan på ingen måde forlige dig med værdierne og kulturen i dette land, og du kan ikke undgå at betragte det som en degeneration, hvis dine børn (og specielt dine døtre) tilpasser sig kulturen.

Sproget er svært. Med tiden lærer du nogle få ord og kan svare ja eller nej, når nogen spørger dig om noget. De færreste gange fanger du dog hele meningen med spørgsmålet. Du har fuldstændig opgivet at læse landets aviser og ser som regel kun engelsksprogede tv-kanaler fra Europa eller USA. Vejskiltene er næsten umulige at forstå, og det samme gælder den kollektive trafiks skilte og planer.

Dine børn går i de offentlige skoler og lærer sig hurtigt sproget og får indfødte venner. Men du er arbejdsløs og har ingen direkte kontakt til landets befolkning udover kontakten til det offentlige systems medarbejdere og kassedamen. Når du skal tale med børnenes skolelærere, bliver du nødt til at bruge børnene som tolke. Når telefonen ringer, lader du altid et af børnene tage den, fordi du sjældent kan forstå de lyde, der kommer ud af den.

Og telefonen er den maskine, der bringer dig længest rundt i landet, for du tør ikke tage bussen. Det er simpelt hen ikke muligt for dig at rejse alene til nabobyen. Du aner jo ikke, om det vil lykkes dig at finde den rigtige bus hjem igen, eftersom du hverken kan læse busplaner eller spørge om hjælp.

Det virker som om, dine børn klarer sig nogenlunde i skolen. Din ældste søn har forladt grundskolen og har fået et stykke afgangspapir. Du ved dog ikke, hvad tegnene på papiret betyder, og du har ingen mulighed for at vurdere hans standpunkt. Han siger, at han har bestået men ikke rigtig ved, hvad han vil uddanne sig til.

Du har bedt dine børn om ikke at gå rundt på gaden men komme direkte hjem, når de har fri fra skole. Men du kan ikke finde ud af, hvornår de har fri. Dagligdagen frusterer dig mere og mere, for du mister følelsen af at have kontrol over dit eget og familiens liv.

Du er fuldstændig afhængig af, at dine børn er troværdige, eftersom de er din eneste kobling til samfundet. Men du har på fornemmelsen, at de løber om hjørner med dig. Det er dog ikke muligt for dig at kontrollere, hvorvidt det er tilfældet. Når du tager dem i en direkte løgn, føler du dig magtesløs. Du råber højt og griber til tider til vold, men det hjælper intet. Du er i børnenes vold.

Oplæg til drejebog for familiesamarbejdet

Dette oplæg til drejebog for familiesamarbejdet udgør et midlertidigt grundlag for det konkrete arbejde. Det vil løbende blive tilpasset de erfaringer, der gøres i arbejdet.


Faser i familiesamarbejdet

A. Registrering af eleven
- ved udtræk af Timersystem eller ved indskrivning

B. Samtale med værkstedslæreren
- gensidig information

C. Samtale med eleven
- information om og accept af samarbejde med familien

D. Informationsmøde for familier
- i samarbejde med Jobcenteret

E. Møde med familie
- individuelle møder med deltagelse af familie og elev

F. Netværksdannelse
- netværk med etniske klubber og offentlige instanser

G. Evaluering
- løbende registrering af udviklingen i fravær


Ad. A

Der registreres:
- navn, cpr. nr. adresse, telefonnummer
- familiens navn, adresse og telefonnummer
- evt. kontaktperson
- uddannelsesbaggrund
- uddannelsesønsker
- relevante personlige oplysninger
(registreringen foregår i regnearket 'Familiesamarbejde')


Ad. B

Information om projektets funktion.
Afklaring af gensidige forventninger mellem værkstedslærer og uddannelseskonsulent.
Afdækning af specielle forhold omkring eleven.

Procedure for samarbejde med værkstedslærere
Værkstedslærerens opgaver ved fravær:
- kontakt eleven telefonisk
- informér uddannelseskonsulenten om fraværet

Uddannelseskonsulentens opgaver ved fravær:
- ved fravær skal uddannelseskonsulenten kontakte familien telefonisk
- hvis ikke det lykkes at få kontakt til familien, skal uddannelseskonsulenten på 2. fraværsdag sende et brev til familien.
- ved fortsat fravær uden kontakt til familien, skal uddannelseskonsulenten opsøge familien på deres hjemadresse.


Ad. C

De informationer, der ikke har været tilgængelig i Timersystemet, indhentes ved samtalen.
Der indhentes samtykkeerklæring.

Ved indskrivning af nydanske elever, henvises disse i forlængelse af indskrivningssamtalen til et møde med uddannelseskonsulenten. Det tilstræbes, at forældrene deltager ved indskrivningen.


Ad. D

- invitation skriftligt og telefonisk til familie
- invitation skriftligt til andre interessenter
- let anretning på Tune Kursuscenter kl. 16.30
- program: bla. rollemodeller fra ”Brug for alle unge”

Procedure ved indkaldelse af familie til møder:
1. Der udsendes en invitation til familien pr. brev 1½ uge før mødet.
2. To dage efter afsendelsen af brevet, kontaktes familien for at høre, om tidspunktet passer dem.
3. En dag før mødet kontaktes familien telefonisk med en påmindelse om mødet.


Ad. E

Møde med familie ved indskrivning eller maks. 1 uge efter. For indskrevne elever afholdes mødet maks. 2 uger efter samtalen med eleven. Målet med mødet er:
- at give information om uddannelsessystemet
- at få indblik i familiens ambitioner for eleven
- at indgå en aftale om samarbejde


Ad. F

Der indledes samarbejde med etniske klubber, gademedarbejdere, jobcenteret og 'Brug for alle unge'.


Ad. G

Fravær og statistik
Succeskriteriet for projektet er mindre fravær og bedre udslusningsstatistikker. Vi følger nedenstående procedure for at måle udviklingen i fravær og udslusning.

Fravær
Vi foretager i løbet af projektperioden fem målinger af fraværet hos målgruppen.
Disse målinger foretages ved udtræk fra Timersystemet på følgende tidspunkter:

1. februar (anvendes som reference)

20. april (1. indikation)

6. juli (statusrapport udarbejdes i løbet af juli)

10. oktober

20. december

Fra 1. februar til 20. december er der 201 skoledage. De fire udtræksdatoer er valgt således, at de fire perioder hver består af ca. 50 skoledage.
Fraværet kategoriseres som henholdvis "sygdom" og "andet fravær" og måles i procent af det samlede timetal i måleperioden.

Udslusning
Udslusningsstatistikkerne udtrækkes pr. 31. december for hele 2007 og sammenholdes med udslusningsstatistikkerne for en tilsvarende referencegruppe fra 2006.
Ligeledes skal varigheden af indmeldelsen for de deltagende elever sammenholdes med varigheden af indmeldelsen for referencegruppen fra 2006. Det skal undersøges, om der er opnået færre tilfælde af indmeldelser af under to måneders varighed, og om der er opnået færre genindmeldelser.

Samarbejde med Job & Erhvervsservice

Jeg har i dag haft møde med integrationsmedarbejder Susan Namata Nørskov-Jensen fra Center for Job & Erhvervsservice i Greve Kommune. Hun skal til at etablere et familiesamarbejde omkring de ældste elever i folkeskolerne i Greve Kommune, hvilket ligger i god tråd med vores arbejde. Vi aftalte at arrangere et fælles informationsmøde for forældre indenfor den kommende 1½ måned.

Ligeledes har Bent Schmidt (vejleder) og jeg for en uge siden haft besøg af Rikke Mygind fra samme sted, som orienterede os om mulighederne for at sende unge nydanskere på højskole.

Begyndelsen

Det er med ydmyghed, jeg indleder dette arbejde med at etablere et samarbejde mellem produktionsskolen og familierne til produktionsskoleeleverne. Jeg har selv været med til at fostre idéen om et sådant projekt, og jeg har læst mange undersøgelser, der anbefaler, at uddannelsesinstitutionerne indleder samarbejde med nydanske familier. Men viden er ikke nogen garanti for succes i praksis.

Vores oprindelige tanker om medarbejdere i forbindelse med projektet var, at der skulle ansættes en nydansker som medarbejder, fordi det ville medføre en række fordele ved kontakten til familierne.

På grund af et faldende elevtal og deraf følgende nedskæring i medarbejderantallet har det dog ikke faldet naturligt med en nyansættelse på dette felt. Ligeledes vil det ikke være entydigt fordelagtigt at lade en nydansker kontakte familierne, fordi denne medarbejder jo vil repræsentere en bestemt etnicitet, som kan besidde konfliktpotentiale i forhold til andre etniske grupper.

Projektet skal gennemføres i samarbejde med Integrationsministeriets kampagne "Brug for alle unge", hvorved jeg forventer at kunne hente sparring og inspiration.

Mit eget erfaringsgrundlag for at gå ind i projektet består i en interesse for feltet, som rækker 10 år tilbage. På daværende tidspunkt påbegyndte jeg min læreruddannelse, og jeg læste mig ind på feltet i løbet af uddannelsen. I 2002 arbejdede jeg med drengene fra banden Emanos i Hundige. I 2004-2006 var jeg værkstedslærer for mange nydanske piger og tilegnede mig et indblik i det kulturelle spændingsfelt, som mange af dem lever i.

Det er med et dybfølt ønske om at kunne være med til at reducere spændigerne mellem de unge og familierne, at jeg indleder nærværende arbejde. Men det er også med en bevidsthed om, at jeg intet kan uden familiernes tillid.