Familiesamarbejde på Greve Produktionsskole: Informationsmøde

Velkommen

Greve Produktionsskole anvender familiesamarbejde som metode til at imødegå et stort fravær og frafald blandt nydanske elever. Et stort fravær hos en elev er en indikator for et muligt frafald. Derfor har produktionsskolen styrket indsatsen mod fraværet gennem projektet ”Fastholdelse i uddannelse gennem familiesamarbejde”.

Familierne bliver inddraget og informeret om uddannelsesmæssige forhold og sammenhængen mellem fravær og frafald. Således klædes de på til at være aktive medspillere i forhold til at støtte deres børns uddannelsesforløb. Gennem samtaler med familierne får produktionsskolen ligeledes kendskab til familiernes ambitioner, forventninger og eventuelle barrierer i relation til deres børns uddannelsesforløb.

”Familie” skal opfattes bredt, idet der menes voksne personer, som enten er elevens forældre, værge, ægtefælle eller familiemedlemmer. Personer der i praksis har afgørende betydning for elevens udvikling.

Arbejdet støttes af Integrationsministeriet i år 2007.

08 marts 2007

Informationsmøde

Torsdag den 25. marts holder vi informationsmøde med deltagelse af integrationsministeren. Formålet med mødet er at samle familierne og relevante ressourcepersoner omkring de unge, og inddrage dem i en fælles indsats for de unges uddannelsesmæssige fremtid. Informationsmødet foregår på Tune Kursuscenter og har følgende program:

15.00 Åbning med let anretning
15.30 Velkomst og uddannelsesvejledning
16.00 Integrationsminister Rikke Hvilshøj
Familien som ressource i unge nydanskeres uddannelsesforløb
16.15 Forældrerollemodel
En forældres erfaring med betydningen af at støtte sit barn
16.35 Ung rollemodel
En ungs erfaring med betydningen af støtten fra familien
16.55 Afrunding
17.00 Individuelle samtaler
Besøg på værkstederne og samtale med vejleder/værkstedlærer
18.00 Slut

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Fastholdelse i uddannelse gennem familiesamarbejde

Greve Produktionsskole gennemfører i 2007 nærværende projekt med støtte fra Integrationsministeriet. I projektet anvendes familiesamarbejde som metode til at imødegå et stort fravær og frafald blandt nydanske elever. Et stort fravær hos en deltager er en indikator for et muligt frafald fra uddannelsen, og det er derfor vigtigt at få styrket indsatsen over for fraværet inden frafaldet eventuelt bliver en realitet.

Målgruppe

Målgruppen er produktionsskolens elever af anden etnisk herkomst end dansk med stort fravær. Kendetegnende for dem er, at fraværet er massivt, og produktionsskolens normale aktiviteter i fastholdelse er ikke tilstrækkelige. Denne gruppe vil være frafaldstruet både på produktionsskolen og på senere erhvervsskoler.

Familiesamarbejdet målrettes både de elever, der er fyldt 18 år, og dem der ikke er. Der forventes dog større udfordringer ved at gennemføre familiesamarbejdet for unge over 18 år, fordi de kan afvise, at vi samarbejder med deres familie.

Men da problemstillingen er den samme: at kende hinandens planer for fremtiden og sikre at alle arbejder i samme retning med hensyn til uddannelses- og erhvervsvalg, er det ikke hensigtsmæssigt at skelne mellem unge over og under 18 år. Fremgangsmåden ved familiesamarbejdet skal dog indrettes forskelligt, så der tages hensyn til myndighedsalderen.

Fremgangsmåde

De muligheder, der ligger for afhjælpning af fravær, befinder sig erfaringsmæssigt i zonen mellem deltageren og dennes familie og venner. Indsatsområdet for projektet er denne zone, idet vi formoder, at vi kan afhjælpe fraværet gennem en bearbejdning af elevens sociale kontakter.

Deltagere med højt fravær følges intensivt. Værkstedslæreren følger normalt op på fraværet hos eleverne, men denne indsats skal øges markant, idet projektmedarbejderen udarbejder procedurer for yderligere opfølgninger. I projektperioden afklares fraværets årsager gennem samtale og storytelling, og skolens ansatte afprøver familiesamarbejde som metode til at afhjælpe fraværet.

Vi vil så vidt muligt undgå at kommentere elevens adfærd over for forældrene. Familien bliver ikke inviteret til et samarbejde om en bedømmelse af eleven eller stå til regnskab for de problemer, der måtte være mellem værksted og elev.

Mål og delmål

Mål

1) At sikre, at der er overensstemmelse mellem de råd om uddannelses- og erhvervsvalg, som skolens værkstedslærere og vejledere giver, og de råd som elverne modtager fra familien

2) At forklare uddannelsessystemet for familien

3) At få familien til at forholde sig til et evt. stort fravær hos den unge

4) At familien ser produktionsskolen og bliver bekendt med dens pædagogiske principper

5) At oparbejde et kontaktnet i nydansker miljøet

6) At indgå aftaler mellem den unge og familien om gensidig information i de tilfælde, hvor det er påkrævet

Delmål

1) Kontaktnet i nydansker miljø

2) Erfaringer og metoder ved familiesamarbejde, særligt når det drejer sig om nydansker miljøet. Erfaringerne beskrives gennem en drejebog for familiesamarbejde

3) En synlig proces og beskrevne administrative og pædagogiske rutiner omkring fastholdelse af elever med stort fravær

4) Øget fastholdelse i uddannelse

5) Mindsket fravær

6) Færre elever der vender tilbage til produktionsskolen igen

7) Færre udskrivninger til ledighed

Perspektiverne ved højt fravær

Produktionsskolens deltagere kommer ofte fra en teknisk skole eller anden erhvervsskole. Disse deltagere forklarer ofte, at de er smidt ud af erhvervsskolen pga. for meget fravær. Produktionsskolen konstaterer ligeledes ofte, at deltagere med fravær på produktionsskolen har samme problem på den erhvervsskole, de går videre til. Og det sker, at deltageren returnerer til produktionsskolen igen pga. for meget fravær.

Produktionsskolen oplever, at for meget fravær videreføres. Problemstillingerne bag fraværet må formodes at være nogle af de samme for såvel produktionsskolen som erhvervsskolen.

Unge, der har et meget højt fravær, vil også have meget svært ved at tilpasse sig et job på ordinære vilkår. Risikoen er, at disse unge kommer til at flyde rundt mellem systemerne og i realiteten er på permanent offentlig forsørgelse. Målsætningen om, at 95 % af de unge i 2015 får en ungdomsuddannelse, nødvendiggør, at der findes procedurer og metoder til at fastholde de unge i deres uddannelsesforløb.

Modstand

Vi forventer en vis modstand fra eleverne, når de præsenteres for tanken om familiesamarbejde, idet det vil reducere deres muligheder for at leve parallelle liv. Ligeledes kan vi møde modstand hos familierne, som kan have negative erfaringer med skolekontakter. Derfor er det vigtigt, at familien oplever, at skolekontakten ikke drejer sig om en bedømmelse, men at kontakten handler om at kende hinandens planer for eleven, så rådgivningen ikke går i modsatte retninger.

Projektets tidsplan og milepæle

Første fase: 1 måned

Ansættelse af projektmedarbejder. Introduktion af projekt i medarbejdergruppen. Udformning af en drejebog for familiesamarbejde.

Anden fase: 5 måneder

Praktisk gennemførelse af familiesamarbejde og familieaktiviteter. Beskrivelse af erfaringer og metoder ved familiesamarbejde, særligt når det drejer sig om nydansker miljøet. Revision af drejebog for familiesamarbejde. Etablering af kontaktnet i nydansker miljø. Beskrivelse af administrative og pædagogiske rutiner omkring fastholdelse af elever med stort fravær: - Rutinemæssig invitation til familiesamarbejde ved indskrivning af elever - Ændringer af skemaer til forløbsplaner, så familiesamarbejdet medtænkes Samarbejde med ”Brug for alle unge” kampagnen. Indsamling af data til statistik over fravær/forbedret fastholdelse i uddannelse. Projektgruppen udarbejder en statusrapport over de første 6 måneder, som opsummerer erfaringerne og angiver evt. justeringer i projektet.

Tredje fase: 5 måneder

Praktisk gennemførelse af familiesamarbejde og familieaktiviteter. Erfaringerne (drejebog, administrative rutiner, forløbsplaner) forankres i lærergruppen gennem lærermøder og samtaler med de enkelte værkstedslærere. Indsamling af data til statistik over fravær/forbedret fastholdelse i uddannelse. Projektgruppen udarbejder en statusrapport over de første 11 måneder, som opsummerer erfaringerne og angiver evt. justeringer i projektet.

Fjerde fase: 1 måned

Rapportering af projektforløb. Opdatering af Integrationsministeriets erfaringsdatabase. Udarbejdelse af endelig statistik over fravær/fastholdelse. Offentliggørelse på skolens hjemmeside. Udarbejdelse af en folder der viser ”best practice” mht. familiesamarbejde og øvrige foranstaltninger for at fastholde eleverne i deres uddannelse. Distribueres gennem produktionsskoleforeningen til landets produktionsskoler.

Generelt om tidsplanen

Hovedvægten i arbejdet ligger på de praktiske gennemførelser af familiesamarbejdet og familieaktiviteter samt etableringen og udbygningen af kontaktnet i nydanskermiljøet.

Formidling af erfaringer

Greve Produktionsskole vil ved projektets afslutning udgive en folder, der viser ”best practice” mht. familiesamarbejde og øvrige foranstaltninger for at fastholde eleverne i deres uddannelse. Folderen distribueres gennem produktionsskoleforeningen til landets produktionsskoler.

Erfaringerne forankres i produktionsskolens lærergruppe gennem lærermøder og gennem den skriftlige dokumentation. Ligeledes forankres de i produktionsskolens administration gennem nye procedurer ved indskrivning af elever og gennem opfølgningen på eleverne i forløbssamtalerne.

Familiesamarbejde på Greve Produktionsskole

Velkommen

08 marts 2007

Informationsmøde

Ingen kommentarer:

Uddannelseskonsulent

Arkiv

Fastholdelse i uddannelse gennem familiesamarbejde