I børnenes vold

Forestil dig, at du tvinges til at rejse væk fra Danmark og bosætte dig i Yemen med din familie. Du kan på ingen måde forlige dig med værdierne og kulturen i dette land, og du kan ikke undgå at betragte det som en degeneration, hvis dine børn (og specielt dine døtre) tilpasser sig kulturen.

Sproget er svært. Med tiden lærer du nogle få ord og kan svare ja eller nej, når nogen spørger dig om noget. De færreste gange fanger du dog hele meningen med spørgsmålet. Du har fuldstændig opgivet at læse landets aviser og ser som regel kun engelsksprogede tv-kanaler fra Europa eller USA. Vejskiltene er næsten umulige at forstå, og det samme gælder den kollektive trafiks skilte og planer.

Dine børn går i de offentlige skoler og lærer sig hurtigt sproget og får indfødte venner. Men du er arbejdsløs og har ingen direkte kontakt til landets befolkning udover kontakten til det offentlige systems medarbejdere og kassedamen. Når du skal tale med børnenes skolelærere, bliver du nødt til at bruge børnene som tolke. Når telefonen ringer, lader du altid et af børnene tage den, fordi du sjældent kan forstå de lyde, der kommer ud af den.

Og telefonen er den maskine, der bringer dig længest rundt i landet, for du tør ikke tage bussen. Det er simpelt hen ikke muligt for dig at rejse alene til nabobyen. Du aner jo ikke, om det vil lykkes dig at finde den rigtige bus hjem igen, eftersom du hverken kan læse busplaner eller spørge om hjælp.

Det virker som om, dine børn klarer sig nogenlunde i skolen. Din ældste søn har forladt grundskolen og har fået et stykke afgangspapir. Du ved dog ikke, hvad tegnene på papiret betyder, og du har ingen mulighed for at vurdere hans standpunkt. Han siger, at han har bestået men ikke rigtig ved, hvad han vil uddanne sig til.

Du har bedt dine børn om ikke at gå rundt på gaden men komme direkte hjem, når de har fri fra skole. Men du kan ikke finde ud af, hvornår de har fri. Dagligdagen frusterer dig mere og mere, for du mister følelsen af at have kontrol over dit eget og familiens liv.

Du er fuldstændig afhængig af, at dine børn er troværdige, eftersom de er din eneste kobling til samfundet. Men du har på fornemmelsen, at de løber om hjørner med dig. Det er dog ikke muligt for dig at kontrollere, hvorvidt det er tilfældet. Når du tager dem i en direkte løgn, føler du dig magtesløs. Du råber højt og griber til tider til vold, men det hjælper intet. Du er i børnenes vold.