Mit indlæg ved informationsmødet

Familien som ressource i unge nydanskeres uddannelsesforløb

En ressource er en kilde, en reserve eller en skat, som man kan hente fornyet kraft eller rigdom i, når man løber tør et andet sted. Hvis man arbejder hårdt og næsten ikke har flere kræfter til at gennemføre arbejdet, så kan ekstra ressourcer i form af mad, vand eller en hjælpende hånd være det afgørende for, om arbejdet lykkes.

Hvis ikke der er flere ressourcer, så lykkes vores arbejde ikke. Men når det er lige ved at mislykkes, så kan vi til tider være heldige og finde en glemt kilde, en ekstra reserve eller en skjult skat. Sådan en glemt kilde eller skat er familierne for uddannelsessystemet.

82 % af alle unge gennemfører i dag en ungdomsuddannelse, men målet er, at mindst 95 pct. af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. Det er en meget stor opgave for uddannelsessystemet, som vi der arbejder med feltet til hverdag til tider finder helt umulig. Vi kan til tider synes, at vi allerede nu har brugt alle midler for at få arbejdet til at lykkes og simpelt hen ikke kan løbe hurtigere, end vi allerede gør.

I denne situation er det, at vi har brug for en glemt kilde eller skjult skat. Og jeg tror, vi har fundet en ressource, som kan hjælpe os et stykke på vej. Familierne, som vi som uddannelsessystem til tider har tolket som en hindring for de unges udvikling, er i virkeligheden en glemt kilde.

For tiden er andelen af nydanske elever på Greve Produktionsskole historisk lav (ca. 10 %), hvilket vi blandt andet tilskriver højkonjunkturen, som bevirker, at det er lettere for unge nydanskere at finde arbejde som ufaglærte. Det er positivt, fordi deltagelsen på arbejdsmarkedet er afgørende for integrationen, men det er samtidig skræmmende, fordi det fastholder en gruppe som ufaglærte. Når lavkonjunkturen rammer os, vil disse stå forrest i køen til at blive arbejdsløse.

For 1½ år siden var mellem 25 % og 30 % af eleverne på Greve Produktionsskole nydanskere. Og vi fandt det ekstra vanskeligt at få denne gruppe videre i uddannelsessystemet. Samtidig fandt vi en interessant sammenhæng mellem elevernes forløb på produktionsskolen og deres udslusning. Jo længere forløb eleverne havde på skolen og jo mindre fravær, desto bedre blev udslusningsresultaterne. Hvis eleverne havde stort fravær, og hvis deres forløb på skolen var meget kort, så var der stor sandsynlighed for, at de blev udsluset til ledighed. Hvis de mødte stabilt hver dag og var her i mindst tre måneder, så var der stor sandsynlighed for, at de blev udsluset til uddannelse.

En meget stor del af kampen om gennemførelse af en uddannelse står således om morgenen kl. 7.00. Her er familierne en uvurderlig ressource i kampen, og vi ønsker at bruge denne ressource.

Derfor søgte vi og fik midler hos Integrationsministeriet til det projekt, som vi kalder ”Fastholdelse i uddannelse gennem familiesamarbejde”. Formålet med projektet er at formindske fraværet og forøge deltagelsen på produktionsskolen, således at eleverne kan udsluses positivt til et uddannelsesforløb.

Midlet til at formindske fraværet er samarbejde med familierne. Samarbejdet består i hjemmebesøg, telefonisk kontakt og familiernes besøg på skolen. Målet med familiernes besøg på skolen er at øge kendskabet til produktionsskolen, til projektet og til uddannelsessystemet generelt.

Projektet har nu kørt i 2 måneder, og resultatmæssigt kan jeg allerede nu sige, at nogle af de elever, som sidder her i dag, ikke ville være elever på skolen mere, hvis ikke det var for vores samarbejde med familierne.

Vores tilgang til arbejdet er anerkendelse. Vi ønsker at fortælle familierne, at de er absolut betydningsfulde og har afgørende indflydelse på de unges uddannelsesforløb. Uddannelsessystemet kan ikke alene magte den opgave, det er at få de unge til at gennemføre en uddannelse. Det må ske gennem et samarbejde mellem den unge, skolen og familien.

Vi ønsker at anerkende de unge og den udfordring de har i at skulle navigere i meget forskellige kulturelle sammenhænge. Og så ønsker vi at mindske deres udfordring ved rent fysisk at mindske afstanden mellem kulturerne.

Vi oplever, at størrelsen af fremmedheden har stor betydning for, om uddannelsesforløbet lykkes. De kulturelle forskelle er ikke det væsentligste, men det væsentligste er følelsen af at være fremmed. Jo større denne følelse er, desto sværere er det at finde sig til rette i uddannelse eller arbejde. Denne følelse kan ikke nedbrydes gennem systemer men kun gennem relationer.

Jeg besøger familierne som repræsentant for det danske uddannelsessystem, men også som et ganske almindeligt menneske. Når familierne byder mig indenfor i deres hjem, viser de mig stor imødekommenhed. En personlig kop te eller kaffe kan have langt større betydning en ti professionelle breve.

I mødet med familierne nedbrydes nogle af de forestillinger, jeg har opbygget gennem arbejdet med de unge. Det findes, men det er yderst sjældent, at familierne udtrykker faste forventninger til, hvad de unge skal uddanne sig til. De fleste ønsker bare, det skal gå deres børn godt. Og de fleste kæmper for at få de unge af sted i skole hver dag.

Integration og integritet
Hvert sekund sker det flere gange rundt om på kloden, at to mennesker møder hinanden, rødmer lidt, og lidt senere kommer der børn ud af det. Den lille familie lever i en kultur, som viser nogle bestemte retninger for livet. Disse retninger opleves som naturlige og positive for den lille familie. Kulturen indeholder bestemte arbejdsfunktioner og familiens medlemmer får forskellige roller, som bestemmes i forhold til kulturen.

Men den dag, hvor de rives ud af kulturen, nedbrydes de naturlige roller, og familien tvinges til at forstå sig selv i forhold til nogle nye kulturer. Nogle af børnene vil vælge roller i forlængelse af familiens traditionelle kultur, men andre vil vælge roller med udgangspunkt i nogle af de nye kulturer.

Desværre sker det alt for tit, at nogle af børnene bliver splittede mellem to forskellige roller. De kommer til at leve et dobbeltliv uden integritet. Det betyder, at de udenfor hjemmet er én person og i hjemmet en anden. Denne situation tvinger dem til at lyve, både over for familien og over for skolen. Og det skaber frustrationer begge steder.

Det er utroligt frustrerende for familierne, når de oplever, at de ikke kan stole på deres børn. Og ud af denne frustration vokser mange af de negative historier, vi hører om i medierne. Familierne oplever, at selvom de forsøger at imødekomme den unge, så vokser afstanden bare.

Men det er mindst lige så frustrerende for de unge selv. De kan ikke få deres liv til at fungere, fordi de to roller ikke harmonerer. De danner sig helt urealistiske forventninger om lykken i et frigjort liv, og oplever familien som en hindring for dette. Samtidig ønsker de ikke at miste familien.

Mange af de forestillinger, vi som indfødte danskere gør os om nydanskere, stammer fra dette billede, hvor det er halvdelen af den splittede person vi lytter til – for denne halvdel giver nemlig et negativt billede af den anden halvdel.

Forventningen i arbejdet her på skolen er, at vi ved at lade de forskellige kulturelle retninger berøre hinanden kan mindske behovet for splittelse og dobbeltliv. Når familien og skolen samarbejder får vi en forståelse for hinanden, og vi hindrer, at de unge kan manipulere med skolen eller familien.

Informationsmøde

Torsdag den 25. marts holder vi informationsmøde med deltagelse af integrationsministeren. Formålet med mødet er at samle familierne og relevante ressourcepersoner omkring de unge, og inddrage dem i en fælles indsats for de unges uddannelsesmæssige fremtid. Informationsmødet foregår på Tune Kursuscenter og har følgende program:

15.00 Åbning med let anretning
15.30 Velkomst og uddannelsesvejledning
16.00 Integrationsminister Rikke Hvilshøj
Familien som ressource i unge nydanskeres uddannelsesforløb
16.15 Forældrerollemodel
En forældres erfaring med betydningen af at støtte sit barn
16.35 Ung rollemodel
En ungs erfaring med betydningen af støtten fra familien
16.55 Afrunding
17.00 Individuelle samtaler
Besøg på værkstederne og samtale med vejleder/værkstedlærer
18.00 Slut