Velkommen
Greve Produktionsskole anvender familiesamarbejde som metode til at imødegå et stort fravær og frafald blandt nydanske elever. Et stort fravær hos en elev er en indikator for et muligt frafald. Derfor har produktionsskolen styrket indsatsen mod fraværet gennem projektet ”Fastholdelse i uddannelse gennem familiesamarbejde”.
Familierne bliver inddraget og informeret om uddannelsesmæssige forhold og sammenhængen mellem fravær og frafald. Således klædes de på til at være aktive medspillere i forhold til at støtte deres børns uddannelsesforløb. Gennem samtaler med familierne får produktionsskolen ligeledes kendskab til familiernes ambitioner, forventninger og eventuelle barrierer i relation til deres børns uddannelsesforløb. ”Familie” skal opfattes bredt, idet der menes voksne personer, som enten er elevens forældre, værge, ægtefælle eller familiemedlemmer. Personer der i praksis har afgørende betydning for elevens udvikling.
Arbejdet støttes af Integrationsministeriet i år 2007.
Denne blog udgør min eksterne dagbog som projektmedarbejder. Den interne blog og kalenderen kan kun læses af projektgruppens medlemmer. Læs evt. beskrivelse af projektet nederst på siden.
23 januar 2007
Samarbejde med Job & Erhvervsservice
Jeg har i dag haft møde med integrationsmedarbejder Susan Namata Nørskov-Jensen fra Center for Job & Erhvervsservice i Greve Kommune. Hun skal til at etablere et familiesamarbejde omkring de ældste elever i folkeskolerne i Greve Kommune, hvilket ligger i god tråd med vores arbejde. Vi aftalte at arrangere et fælles informationsmøde for forældre indenfor den kommende 1½ måned.
Ligeledes har Bent Schmidt (vejleder) og jeg for en uge siden haft besøg af Rikke Mygind fra samme sted, som orienterede os om mulighederne for at sende unge nydanskere på højskole.
Ligeledes har Bent Schmidt (vejleder) og jeg for en uge siden haft besøg af Rikke Mygind fra samme sted, som orienterede os om mulighederne for at sende unge nydanskere på højskole.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar